Kasper Schmeichel forholder sig til de rygter, der har peget på ham som manden bag fyringen af Claudio Ranieri.
Claudio Ranieri blev tidligt på ugen fyret i Leicester, og meldingerne gik straks på, at det var den danske keeper Kasper Schmeichel, der var fortaler for fyringen.
Det slår han dog fast IKKE er sandt.
– Det er overhovedet ikke sandt. Vi er spillere, og vi kan kun påvirke spillet på banen, og det har vi ikke gjort. Hvad der sker over vores hoveder på ledelsesniveau er helt ude af vores kontrol, fortæller han til BBC Sport.
Kasper Schmeichel har på det seneste været kædet sammen med et Leicester-exit.