Brøndby IF har haft det svært i foråret, hvor defensiven har været et stort problem. Ni mål ind i fem træningskampe og otte mål lukket ind i de første fire Superliga-kampe har afsløret store problemer i forsvaret. Cheftræner Frederik Birk er under pres for at finde en løsning, men han holder kortene tæt til kroppen, når det gælder et muligt systemskifte.
Efter at have skiftet fra en fem-mands bagkæde til en fire-mands forsvarslinje har Brøndby kæmpet med at finde stabilitet. Både Frederik Alves og Jacob Rasmussen har ikke levet op til de forventninger, der blev sat før sæsonen, og deres problemer har givet bagslag for holdet.
Birk blev spurgt, om han overvejer at ændre på systemet til søndagens top-6-gys mod Silkeborg. Svaret var ikke entydigt:
“Meget handler om positioner. Hvis vi spiller med Jordi Vanlerberghe som højre back og rykker ham lidt ind, spiller vi så med tre midtstoppere”, spørger han uden at komme med et præcist svar på, hvilke tanker, han går rundt med forud for søndagens kamp.
Læs også: BIF-Midtstopper: “Forventer jeg starter i morgen”
En defensiv stabilitet er nu førsteprioritet for Brøndby. Birk erkender, at holdet har givet for mange store chancer væk og lukket alt for mange mål ind. Det står klart, at noget skal gøres for at rette op på den svage defensive præstation.
Brøndby har kun fået fem point i foråret og har ikke leveret den ønskede form. Birk har selv erkendt, at holdet har haft problemer både i offensiven og defensiven, og at de har haft svært ved at udnytte boldbesiddelsen i flere kampe.
“Vi har ikke fået det optimale ud af tingene. Hver kamp har på en måde sit eget liv. Mod Lyngby slog vi ikke til på den sidste tredjedel af banen, selv om vi havde meget boldbesiddelse. Mod Randers kunne alle se, at defensiven ikke var god i anden halvleg”, forklarer Frederik Birk.
Brøndby kan sagtens bibeholde 4-3-3 systemet, men alligevel komme til at ligne et hold, der spiller med tre stoppere. For kommer formstærke Jordi Vanlerberghe ind i højre side, kan man måske spille med Clement Bischoff til venstre og give ham mere frihed i de offensive positioner.