Mileta Rajovic har fuld forståelse for de utilfredse Brøndby-fans.
Brøndby IF leverede onsdag aften en skuffende indsats, da de røg ud til Silkeborg IF i Pokalen med et samlet nederlag på 5-4 over to kampe.
Efter kampen var der også flere Brøndby-fans, som ikke lagde skjul på deres skuffelse, da de råbte til Brøndby-spillerne, at den gule trøje forpligter.
I et interview med Viaplay giver Brøndby-angriberen Mileta Rajovic også udtryk for, at han har fuld forståelse for de mange skuffede fans.
– Selvfølgelig er det dét. Vi gør det ikke godt nok i dag, men det gjorde vi heller ikke på hjemmebane.
– Det er rigtigt, den gule trøje forpligter, som de også synger. Det var en drøm, vi skulle i pokalfinalen, så det er en tom følelse, udtalte Rajovic til Viaplay.