Barcelonas venstreside bestående af Jordi Alba og Neymar Jr. sikrede katalanerne sejren i den spanske Copa del Rey-finale efter forlænget spilletid. Både Barcelona og Sevilla fik direkte rødt kort for nødbremser i den ordinære spilletid.
Barcelona og Sevilla var dette års finalister i Copa del Rey. Begge hold stod med muligheden for at vinde en såkaldt ‘Double’. Barcelona i form af ligaen og pokalen, mens Sevilla kunne hjemføre ‘Doublen’ via Europa League og pokalen.
I første halvleg kom der ingen mål, men i stedet blev Barcelona reduceret til ti mand. Javier Mascherano stoppede Kevin Gameiro med frit løb mod kassen, og så måtte han se dommeren svinge det røde kort med ti minutter til pause.
I anden halvleg kom der endnu et rødt kort og igen ingen mål. Med få sekunder igen savede Ever Banega Neymar midt over som bagerste mand, hvorfor han fik en tidlig badebillet.
Den ordinære tid sluttede 0-0, og så ventede der to gange 15 minutters forlængede spilletid.
Her viste Barcelona sig stærkest. I begyndelsen af den ordinære spilletid, modtog Jordi Alba en perfekt stikning, som han afsluttede på fornemste vis. 1-0 til Barca.
Sevilla formåede ikke at svare igen, og da de mod slutningen fik endnu et rødt kort og Neymar scorede, blev det helt umuligt.
Barcelona hjemførte dermed den spanske ‘The Double’ via en 2-0-sejr efter forlænget spilletid.
Mest læste på footy.dk
1. Rygterne om Benzema til United er gået amok efter dette billede på Instagram
2. Fortryder du, Hummels? Dette udtalte han efter nederlaget til Bayern
3. Liverpool offentliggør stjerneindkøb i næste uge
4. Ekspert: FCK bør købe disse tre spillere
5. Billeder: Fabregas soler sig i Miami med sin storbarmede bedre halvdel