Joao Felix tilbringer mere tid på bænken end på banen, og nu vil den portugisiske stjerne væk fra Atletico Madrid, skriver den spanske avis AS.
Tipsbladet fortæller, at AS for nylig har beskrevet, hvordan forholdet mellem Felix og cheftræner Diego Simone er ved at være ødelagt, og at spilleren vil væk enten til vinter eller til sommer, hvis ikke klubben skifter træner.
Nu skriver samme avis, at både Paris Saint-Germain og Bayern München er interesseret i den 22-årige portugiser. Og det samme er en klub i Premier League.
Den klub kunne meget vel være Manchester United. Allerede i sommer blev Felix rygtet til Old Trafford.