Mikel Arteta lagde ikke skjul på, at han var en skuffet mand efter søndagens nederlag til Manchester United.
Arsenal led søndag aften deres første nederlag på hjemmebane i denne Premier League-sæson, da Manchester United besejrede The Gunners med 3-2.
Efter slutfløjt lagde Mikel Arteta ikke skjul på, at han var skuffet over resultatet, men han lykønskede samtidig de røde djævle med den flotte præstation.
– Først og fremmest skal vi lykønske United med sejren.
– Det skete på en virkelig mærkelig måde, for at være helt ærlig. Vi var så dominerende i den første halve time, scorede målet, havde yderligere to fremragende chancer for at score, og så forærer vi dem et mål, hvilket er meget usædvanligt for os.
– Det ændrede og flyttede momentum en smule. Derefter sænkede vi niveauet med bolden, kampen var ikke længere under vores kontrol, og de havde to magiske øjeblikke.
– Kredit til dem, for i store kampe har man brug for den slags øjeblikke, lød det blandt andet fra Arteta ifølge Sky Sports.