The perfect guide to the casino

Arne Slot vil ikke tale om titler endnu: men faktum er noget andet

Lugten af guld bliver stadig mere intens på Anfield.

Med en overbevisende 2-0-sejr over Newcastle onsdag aften har Liverpool nu opbygget et solidt forspring på 13 point til nærmeste konkurrent, Arsenal, i toppen af Premier League.

London-klubben har dog en kamp i hånden, men med blot ti spillerunder tilbage ser Liverpool ud til at have skabt sig et yderst favorabelt udgangspunkt i kapløbet om mesterskabet.

Cheftræner Arne Slot forholder sig dog afventende og afviser at spekulere i en mulig titel.

– Der er stadig langt igen. Vi har ti kampe tilbage i ligaen, en finale i Carabao Cup og to ekstremt vigtige opgør mod PSG i Champions League. Vi har derfor ingen fokus på det langsigtede lige nu, siger Slot ifølge Reuters.

Før spillerne for alvor retter blikket mod de kommende udfordringer, får de dog et par dages pause.

– Lige nu og her får truppen to fridage. Lørdag vender vi tilbage, og der vil vi i højere grad have fokus på PSG end på stillingen i Premier League, siger Slot.

Liverpool møder Paris Saint-Germain over to opgør i Champions League-ottendedelsfinalen. Første kamp spilles den 5. marts på Parc des Princes i Paris.

OVERSIGT

SPILFORSLAG FRA ODDSPROFIT

bet365