Liverpool-træneren lægger ikke skjul på, at det er svært at give den italienske kantspiller minutter i benene.
Det er ikke blevet til meget spilletid for Federico Chiesa, siden hans skifte til Liverpool i sommers.
Det har til dels været fordi, at italieneren har været ramt af skader, hvorfor han heller ikke er i kampform.
Og netop det faktum gør det svært at smide ham på banen i et tætpakket kampprogram, erkender Arne Slot.
– Federico har gået glip af en del i et stykke tid, han var syg i sidste uge, så vi må vente og se, hvad hvordan han helt præcist har det.
– Måske kan Diogo (Jota, red.) indgå i truppen, måske kan Chiesa det samme, men det afhænger af dem, vi har til rådighed, og hvordan han kommer sig ovenpå sin sygdom.
– Det, der gør det svært, er, at vi spiller så mange kampe. Han har brug for kamptræning, og problemet er, at hvis man ikke har spillet i fem-seks måneder, så er det svært for en træner at give ham minutter, da man ikke ved, hvad man helt præcist kan forvente.
– Jeg ser ham på træningsbanen, men ideelt ser jeg ham i en venskabskamp eller til en U21-kamp, men det er ikke den situation, vi står i, da vi spiller så mange kampe.
– Måske kampen mod Southampton vil være en god mulighed for ham i forhold til at få nogle minutter i benene – og så ved vi også bedre, hvad vi kan forvente, udtalte Slot på pressemødet.