Patrick Mortensen var endnu engang på pletten mod Brøndby, da AGF gæstede Vestegnen søndag eftermiddag.
AGF snuppede søndag eftermiddag en lidt overraskende sejr, da de slog Brøndby med 1-0 på udebane, og kampens matchvinder blev nok engang Patrick Mortensen, som nu har scoret i de seneste fem kampe mod Brøndby.
Faktisk så er Brøndby nu også det hold, som han har scoret flest gange mod i 3F Superligaen, og derfor blev han også spurgt ind til den fornemme statistik af TV2 Sport efter kampen, og her lød der et kækt svar fra AGF-angriberen.
– Jeg har ikke styr på statstikken. Jeg ved bare, jeg scorer mod dem hver gang, lød det fra den 35-årige angriber til TV2 Sport.
Patrick Mortensen står i alt noteret for 12 scoringer i 24 kampe mod Brøndby IF.