Tobias Mølgaard var i ekstase efter aftenens pointdeling mod Brøndby.
AGF leverede søndag aften et fuldstændig magisk comeback, da de spillede 3-3 mod Brøndby hjemme på Ceres Park, efter at have været en mand i undertal og bagud med 3-0.
Det uafgjorte resultat var samtidig nok til at sikre AGF tredjepladsen og bronzemedaljerne, og spillerne var dermed også i ekstase efter slutfløjt.
– Jeg tor aldrig jeg har haft det sådan her før. Det er helt vildt, udtalte Tobias Mølgaard til Discovery+ efter kampen.
– Bagud 0-3, og så kommer vi tilbage. Jeg er helt ved siden af mig selv.
– Det er det bedste, jeg nogensinde har set. Det er en fornøjelse.
– Jeg har været hele følelsesregistret igennem i løbet af kampen. Det er stort, at vi kommer tilbage, afslutter Mølgaard.