Dominik Kotarskis agent sætter nu ord på den opsigtsvækkende transfer.
FC København kunne tidligere på ugen præsentere Dominik Kotarski som ny keeper i den danske hovedstadsklub, og det er altså også en mand, som løverne skulle betale en god pose penge for.
Hele 37,5 millioner danske kroner måtte FC København slippe for Dominik Kotarskis underskrift, og nu afslører målmandens agent nye detaljer om skiftet i det græske medie Metrosports show ‘Tredje Halvleg’.
– Han er en spiller, som København har ventet på længe. Han var den “store fisk” for dem. Han er også en lille legende for PAOK med alt, hvad han opnåede i de sidste tre år.
– FC København har holdt øje med ham i et år, men sidste år var det svært at skifte, fordi PAOK havde Champions League som mål. For 10 dage siden (i slutningen af juni, red.) blev tilbuddet fremsat, og PAOK kunne ikke afvise det, og Dominic endte i København, sagde Vincenzo Cavaliere ifølge Metrosport og tilføjer:
– Hovedårsagen er ønsket om at opleve et nyt eventyr. Det er også et hold, der har deltaget i Champions League i flere år, og det spillede bestemt en rolle. Han ville lave et skifte og tage et nyt skridt, fortæller Kotarskis agent, Vincenzo Cavaliere.