Løverne fra hovedstaden får snart tilgang af en stor profil.
FC København er de sidste par dage blevet sat i kraftig forbindelse med Fiorentina-spilleren Amir Richardson, og nu er det tilsyneladende blot et spørgsmål om tid, før aftalen med den talentfulde midtbanespiller er officiel.
Ifølge Tipsbladet, så lander Amir Richardson nemlig i FC København i dag, hvor han skal gennemgå det obligatoriske lægetjek inden underskriften på sat på en lejekontrakt, som er gældende frem til sommer.
FC København har angiveligt fået inkluderet en købsoption i lejeaftalen på otte millioner euro – svarende til cirka 60 millioner danske kroner.
Fiorentina betalte selv i omegnen af 70 millioner kroner, da de sidste sommer hentede den 23-årige VM-bobler i franske Stade Reims.