Løverne fra hovedstaden har fået afvist et kæmpe bud.
Bo Svensson har ikke lagt skjul på, at han ønsker forstærkninger til offensiven – også selvom både Thapelo Maseko og senest Maher Carrizo er blevet hentet til klubben.
Og det er altså ikke fordi, at FC København ikke har gjort et ihærdigt forsøg på at imødekomme cheftrænerens ønske.
Ifølge Tipsbladet, så skulle FC København nemlig have budt hele 45 millioner kroner på Lech Poznan-stjernen Patrik Wålemark, men buddet er blevet afvist af den polske klub.
Og med kun fire timer tilbage af transfervinduet, så skal der ske meget, hvis en handel skal nå at falde på plads.
24-årige Patrik Wålemark har fået en fantastisk start på sæsonen for Lech Poznan, hvor han har noteret sig for fire mål og tre assists i de seneste fire kampe.