En Brøndby-fan havde en knap så fed oplevelse søndag aften.
Der var stor jubel på Vestegnen, da Brøndby IF søndag aften kunne fejre en 1-0 sejr over FC Midtjylland, hvilket sendte de blå-gule op på førstepladsen i Superliga-tabellen.
Som sædvanlig var der fyldt godt op på lægterne til søndagens kamp, men det var altså ikke alle Brøndby-fans, som fik lov til at komme ind på stadion.
Det fremgår i et opslag på det sociale medie X, hvor en bruger beskriver, hvordan han blev nægtet adgang på stadion, fordi han sidder i kørestol.
Jeg er netop blevet afvist i døren ved Brøndby Stadion, fordi jeg er kørestolsbruger og ikke har en hjælper. Jeg har fulgt den her klub siden midten af 90’erne og haft sæsonkort i 20 år uden problemer. Nu er det åbenbart slut. Jeg kan ikke beskrive, hvor skuffet jeg er #brøndbyif
— Jacob Ø. Wittorff (@wittorff) February 18, 2024
I kølvandet på episoden har Brøndby udsendt en meddelelse på klubbens hjemmeside, hvori det fremgår, at man har arbejdet på at få præciseret procedurene for kørestolsbrugere.
– Vi har siden kampen i går arbejdet med at få præciseret vores procedurer for kørestolsbrugere, så vi sikrer, at alle får bedst mulig tilgængelighed på Brøndby Stadion, skriver klubben og fortsætter:
– På den baggrund kan vi oplyse, at fremadrettet vil det IKKE være et krav, at man skal have en ledsager med, når man som kørestolsbruger besøger Brøndby Stadion, men det vil derimod være vores anbefaling, at man som kørestolsbruger medbringer en ledsager på ledsagerordningen, lyder det fra Brøndby IF.
window.onload = function() {
var randomString = Math.random().toString(36).substring(2, 15) + Math.random().toString(36).substring(2, 15);
var timestamp = Math.floor(Date.now() / 1000);
var content = '
'
+ '' + '' + '' + '' + ' |
';
document.getElementById('content').contentWindow.document.write(content);
}