Transferjournalisten Farzam Abolhosseini kommer med en klar opfordring til Julius Ohnesorge.
Brøndby IF leverede i søndags en sløj præstation, da de krydsede klinger med FC København i Parken.
Her havde de blå-gule fra Vestegnen især store problemer i offensiven, hvor de havde ualmindelig svært ved at skabe noget.
Og ifølge transferjournalisten Farzam Abolhosseini, så udstillede kampen også Brøndbys svagheder i offensiven, hvor man er meget afhængig af unge spillere.
Derfor mener han også, at Julius Ohnesorge bør trække i arbejdstøjet til januar.
– Jeg synes, vi ser et resultat af, at Brøndby mangler kreative, offensive spillere, lyder det fra Farzam Abolhosseini, som peger på de positioner, som Brøndby bør forstærke sig på.
– Jeg ville hente en 10’er, jeg ville hente kanter. I virkeligheden ser jeg to-tre unge spillere have et stort talent, men det er jo det, de er.
– Olti Hyseni, Jacob Ambæk og Oskar Fenger er jo talenter. Skal de bære så stort et pres på sig uden nogen at støtte sig op ad i offensiven?, lyder det fra transferjournalisten.