Viaplay-eksperten Peter Sørensen er ikke i tvivl om, at skaden til Luis Binks kan komme til at koste Brøndby dyrt.
Onsdag sprang der lidt af en bombe på Vestegnen, da det kom frem, at Luis Bink har pådraget sig en skade, som kommer til at holde ham ude resten af året.
Og det kan komme til at koste dyrt for Brøndby IF.
Det fortæller Viaplay-eksperten Peter Sørensen.
– Brøndby ligger et sted, hvor jeg blandt andre har sagt, de indgår blandt de hold, der ikke kan tage guldet, men som skal spille med om at komme op at få en international mulighed til næste år.
– Det er det, der bliver udfordret nu. Hvor galt kan det gå? Kan det gå så galt, at de skal bruge foråret på at sikre sig top seks? Det er måske det, det kan komme til at betyde for Brøndby at mangle deres vigtigste defensive spiller, siger Peter Sørensen i Viaplay Sports News.