Thomas Nørgaard står søndag klokken 12.00 i sit første derby som Brøndby-cheftræner, og han glæder sig til opgøret i Parken.
Han beskriver FCK som et stærkt og rutineret hold. ‘Det er et rutineret hold, som er lykkedes med at spille i tre turneringer’, siger han på klubbens hjemmeside.
‘De er et godt trænet og godt sammensat hold, som klarer sig rigtig godt’, lyder det videre fra Nørgaard, der erkender, at Brøndby i øjeblikket ligger lidt efter FCK i tabellen.
Han forventer, at Brøndby skal leve op til sine egne standarder. ‘Så vi ved, at vi helt sikkert skal leve op til det niveau, vi forventer af os selv. De her kampe er jo kampe, som lever deres eget liv’, siger han.