Jacob Andersen uddeler store roser til holdkammeraten Frederik Emmery.
19-årige Frederik Emmery har været en af de få lyspunkter for AGF i denne sæson, men søndag aften var der både godt nyt for de forsvarende mestre og stortalentet.
Her hentede aarhusianerne nemlig en vigtig 2-1 sejr over Viborg, og her spillede den unge offensivspiller en afgørende rolle, da han scorede til 1-0.
Og efter slutfløjt modtog Frederik Emmery også store roser fra holdkammeraten Jacob Andersen.
– Det er et flot mål, han laver. Det er vanvittigt. Jeg har sagt til ham, at han bare skal sparke på kassen, for han har et kanongodt spark, siger han til Viaplay.
– Det er et fuldstændig vanvittigt talent. Det er nok den bedste kant/wingback i ligaen, siger han videre.