Peter Graulund kunne godt forestille sig, at Fatah Abdirahman får sparket, hvis ikke Sønderjyske vinder søndagens kamp mod Randers FC.
Sønderjyske har fået en forfærdelig start på den nye sæson i 3F Superligaen, hvor de efter de første otte spillerunder står tilbage med sølle to point med en målscorer 8-19, hvilket også giver dem en klar sidsteplads i Danmarks bedste fodboldrække.
Derfor skal der også en sejr på bordet i søndagens opgør mod Randers FC, hvis Fatah Abdirahman skal overleve sit første cheftrænerjob.
Det fortæller Peter Graulund til TV 2 Sport.
– Jeg tror, at de trykker på fyringsknappen, hvis han ikke vinder over Randers. Hvis han vinder, så giver det noget arbejdsro og optimisme ind i landskampsperioden til at bygge videre og få de nye spillere spillet sammen, siger TV 2-eksperten.