Claus Steinlein bakker op om Divisionsforeningen og DBUs beslutning.
Fredag kom det frem, at Divisionsforeningen og DBU har vedtaget en markant ændring af, hvordan pokaltuneringen fremover bliver afviklet.
Traditionen tro er finalen altid blevet spillet i Parken, men det er ikke længere tilfældet, hvis FC København er en af de to finalister, da det ikke længere skal være muligt at have en hjemmebanefordel.
Og det er en beslutning, som Claus Steinlein bakker op om, selvom den også medføre en vis grad af splittelse.
– Det er en kæmpe fordel, at FCK kender det hele.
– Hvis jeg tager min faglige hat på, er jeg helt sikker på, at jeg synes, at vi skal rykke den. Men følelsesmæssigt kan jeg godt forstå alle dem, der siger, at det er en kæmpe tradition. Men jeg tror godt, at man kan skabe den andre steder, lyder det fra Steinlein.