José Mourinho forstår ikke kritikken efter opgøret mod Inter.
Real Madrid vandt tirsdag aften 2-1 over Inter i Champions League, men på trods af sejren, så blev Los Blancos haglet ned i den spanske presse efter slutfløjt.
Her blev kongeklubben især kritiseret for ikke at spille sprudlende fodbold, men det forstår José Mourinho ikke noget af.
– Så siger de ikke, at vi forsvarede os godt, eller at vi kunne have scoret otte mål, siger Mourinho fredag ifølge Marca og fortsætter:
– Der vil være kedelige kampe, hvor holdene ikke tager nogen chancer, og som ender 0-0. Mod Inter kunne vi have scoret fire mål, men vi kunne også have scoret otte. Hvorfor siger de ikke det? Er de ikke glade, fordi vi vandt?, lyder det fra den portugisiske manager.