Der blev leveret lidt af et målshow i Haderslev søndag eftermiddag.
Sønderjyske og FC Midtjylland tog søndag eftermiddag hul på den nye sæson i 3F Superligaen, og her fik de fremmødte tilskuere i den grad noget at gnide sig i hænderne over.
Der blev nemlig leveret lidt af et målshow på Sydbank Park, hvor Mads Bech Sørensen bragte gæsterne i front med 1-0 efter 26 minutters spil.
Blot et minut senere lå bolden dog i ulvenes eget net, da Magnus Jensen udlignede til 1-1.
I det 35′ minut bragte Valdemar Byskov igen FC Midtjylland foran, mens Mohamed Haidara udlignende nok engang lige inden pausen.
Anden halvleg gik mere stille for sig, men der kom alligevel en enkelt scoring, da indskiftede Julius Emefile scorede til 3-2 i det 66′ minut, og denne gang lykkedes det altså ikke hjemmeholdet at komme igen, hvorfor FC Midtjylland endte med at vinde kampen 3-2.