Elias Achouri er efter alt at dømme snart fortid i FC København.
Elias Achouri er den seneste tid blevet rygtet væk fra FC København, og nu bekræfter løverne altså, at der er noget om snakken.
Den tunesiske kantspiller var nemlig ikke en del af mandagens træning, og nu har FC København også oplyst på sin hjemmeside, at Achouri ikke er rejst med resten af FCK-truppen til Slovakiet, hvor man spiller Conference League-kvalifikationen mod FC Polissya.
MLS-klubben San Diego FC er blevet nævnt som den varmeste bejler til Elias Achouris underskrift, og det er efter alt at dømme også dem, som FCK-profilen er på vej til.
27-årige Elias Achouri skiftede til FC København fra Viborg FF i sommeren 2023, og han har siden da noteret sig for 12 mål og 28 assists i 116 kampe.