Den danske angriber har fundet sin nye arbejdsgiver.
Jonas Winds kontrakt med Wolfsburg udløber denne sommer, og med udsigt til en tilværelse i 2. Bundesligaen efter klubbens katastrofale nedrykning, så har en kontraktforlængelse heller aldrig været på tale.
Men nu har den tidligere FCK-stjerne altså fundet sin nye arbejdsgiver.
Ifølge bold.dk, så har Jonas Wind nemlig netop gennemgået og bestået det obligatoriske lægetjek i den portugisiske klub Braga, som dermed henter den 27-årige angriber på en fri transfer.
Jonas Wind bliver angiveligt udstyret med en tre-årig aftale i den portugisiske klub, som sluttede på en fjerdeplads i Primeira Liga i sidste sæson, hvorfor de dermed er en del af Conference League-kvalifikationen efter sommer.