Igor Tudor stod klar med en undskyldning til fansene efter tirsdagens nederlag til Atletico Madrid.
Der blev uddelt øretæver i Madrid tirsdag aften, da Atletico Madrid bankede Tottenham med 5-2 i den første af to kampe i ottendedelsfinalen, og efter slutfløjt var Igor Tudor ikke bleg for at lægge sig ned og undskylde til fansene.
-Vi gav dem tre mål. Alt gik galt. Vi undskylder til fansene, siger han ifølge TNT Sports.
-Vi er nødt til at forblive rolige og arbejde hårdt, lyder det fra kroaten, der også bliver spurgt ind til beslutningen om at lade Antonin Kinsky starte i målet.
-Når vi har set, hvad der skete, var det selvfølgelig en forkert beslutning.
-Men før kampen troede jeg på, at det var den rigtige beslutning. Vi havde brug for en ændring, lyder det fra Tottenham-bossen.