Steve Cooper var bestemt ikke stolt over Brøndbys præstation mandag aften.
Brøndby led mandag aften et højst overraskende nederlag, da de tabte med 3-1 til oprykkerne fra FC Fredericia hjemme på Vestegnen.
Det var selvsagt fuldstændig uacceptabelt set med Brøndby-briller, og derfor stod Steve Cooper også klar med en undskyldning til de blå-gules fans efter slutfløjt.
– Jeg vil gerne undskylde indsatsen overfor vores fans. Vi levede ikke op til forventningerne. Og det er skuffende.
– Supporterne er vigtige for os. Vi ved, at de bruger mange penge for at støtte og bakke os op. Derfor er det helt på sin plads at undskylde for indsatsen, siger Steve Cooper.
Brøndby IF spiller deres sidste kamp inden julepausen på mandag i næste år, når de skal en tur til Vejle, og her må Steve Cooper altså se bort fra både Marko Divkovic og Noah Nartey, som begge modtog et rødt kort i kampen mod Fredericia.