Ifølge Liverpool-legenden Jamie Carragher, så er trænersædet brandvarmt under Arne Slot.
Liverpool har gang i en forfærdelig sæson, hvor man i skrivende stund indtager en 12. plads i Premier League med hele 11 point op til Arsenal på førstepladsen efter bare 12 spillerunder.
Og i Champions League går det ikke meget bedre.
Her har Liverpool lige tabt med hele 4-1 til PSV hjemme på Anfield, mens de også befinder sig udenfor top 8, som giver direkte adgang til play-offs.
Og som prikken over i’et, så fik Arne Slot et rekordstort beløb at snolder for i sommerens transfervindue, hvor der blev købt nye stjerner for i omegnen af 3,6 milliarder danske kroner.
Derfor befinder Arne Slot sig også i en særdeles kritisk situation, mener Liverpool-legenden Jamie Carragher.
– Arne Slot har en uge til at redde sit job.
– Det er svært at tro, at den sætning bliver skrevet, men Liverpools næste tre kampe er mod West Ham United, Sunderland og Leeds United. Alt under syv point (to sejre og en uafgjort, red.) vil gøre en allerede uacceptabel situation uholdbar, skriver Carragher i en klumme på The Telegraph.