Jacob Neestrup forsøger at passe ekstra godt på Andreas Cornelius.
Der kan ikke være mange meninger om, at Andreas Cornelius er en utrolig vigtig spiller for FC København.
Samtidig er der ingen tvivl om, at den aldrende angriber har været særdeles hård ramt af skader de seneste par år, og netop derfor tør Jacob Neestrup heller ikke at spille med Andreas Cornelius tre gange på en uge.
Det fortalte han inden onsdagens Champions League-kamp mod Kairat Almaty.
– Ja, det er det jo. Det kan jeg ligeså godt sige. Corner er ikke der, hvor vi tør spille med ham tre gange på en uge. Længere er den sådan set ikke, siger Jacob Neestrup til Viaplay.