Luis Bink var særdeles uforstående over for den straffesparkskendelse, der blev dømt imod Brøndby søndag eftermiddag.
Brøndby IF led søndag eftermiddag et knebent nederlag til FC København, da løverne vandt med 1-0 efter en straffesparksscoring af Jordan Larsson.
Straffesparket blev tildelt løverne fra hovedstaden efter et VAR-tjek, og efter slutfløjt lagde Luis Binks ikke skjul på, at han var fuldstændig uforstående over for kendelsen.
– Der er ikke straffespark i den situation. Jeg ved ikke, hvad Alves skal gøre med sin arm.
– Den slags situationer ser du i mange situationer i en række kampe. For mig er det altså ikke et straffespark, siger Luis Binks, der også erkender, at Brøndby ikke selv ramte niveau.
– Vi gjorde ikke nok til at vinde kampen. Jeg synes, vi skabte for lidt undervejs.
– Men som spillet udviklede sig, burde vi have scoret til sidst, fastslår englænderen.