Idrissa Gana Gueye uddeler store roser til sin landsmand og holdkammerat i Everton, Iliman Ndiaye.
25-årige Iliman Ndiaye har været en stor profil for Everton i denne sæson, hvor han har noteret sig for fire mål og og et enkelt oplæg i 11 Premier League-kampe.
Og Iliman Ndiayes store succes i Everton kommer ikke bag på landsmanden og holdkammeraten Idrissa Gana Gueye.
– Jeg har altid vidst, at han ville blive en succes i Everton, og helt ærligt tror jeg ikke engang, at han har vist sit bedste endnu, siger Gueye, der mener, at Iliman Ndiaye har kvaliteterne til at vinde Ballon d’Or.
– Jeg sagde til ham, allerede da han kom hertil, at han kunne blive den næste afrikanske Ballon d’Or-vinder. Han har kvaliteten, han har teknikken, han har evnerne – han har det hele, lyder de rosende ord fra Idrissa Gana Gueye til klubbens hjemmeside.