Den kroatiske midtbanestjerne har imponeret stort i AC Milan.
Flere og flere fodboldstjerner tager turen til mellemøsten i slutningen af karrieren for at skrabe de sidste penge sammen, men det var ikke tilfældet for Luka Modric, da han forlod Real Madrid i sommer.
Her skiftede han i stedet til AC Milan, og her har han trods sine 40 år imponeret stort i den italienske storklub, hvor han er startet inde i 11 ud af 11 kampe.
Derfor vil AC Milan nu også forlænge aftalen med Luka Modric.
Det skriver La Gazetta dello Sport.