Den polske superstjerne er endelig fit for fight efter en længere skadesperiode.
Det er ikke blevet til meget spilletid for Robert Lewandowski i denne sæson, hvor hårdt plaget af skader.
Det har også betydet, at han kun er startet inde i fire af FC Barcelonas kampe i denne sæson, men nu er han endelig klar igen.
På pressemødet forud for onsdagens Champions League-opgør mod Club Brügge lagde den aldrende angriber heller ikke skjul på, at han nu glæder sig til at komme ordentlig i gang igen.
– Jeg har det godt efter skaden – fysisk har jeg det rigtig godt. Jeg har allerede trænet med holdet i tre dage, og det vigtigste er, hvordan jeg kan hjælpe med at vinde.
– Jeg har haft to skader i begyndelsen af denne sæson, men jeg har arbejdet rigtig godt i de sidste to uger. Nu er jeg på et højt niveau.
– På en måde begynder min sæson nu, siger Robert Lewandowski ifølge SPORT.