Christian Eriksen spillede en afgørende rolle, da Wolfsburg sikrede sig tre point mod Hamburger SV.
Lørdag kunne Wolfsburg endelig sætte tre point på kontoen, da de vandt med 1-0 over Hamburger SV på udebane, og her spillede Christian Eriksen en afgørende roller.
Han leverede nemlig kampens enlige assist til landsmanden Adam Daghim, og efter slutfløjt lagde Christian Eriksen heller ikke skjul på, at han var glad for resultatet.
– Det var ren overlevelse og ren krig. Det handler om at have det sidste held for at kunne få en sejr trukket hjem. Det var det, som vi ville.
– Heldigvis lykkedes det, selvom det ikke var en god kamp fra vores side, men vi viste, at vi ville have de tre point og så havde vi det held, vi skulle have, lyder det fra Eriksen, som også sætter ord på samarbejdet med Daghim.
– Jeg prøver at lære ham at kende mere og mere. For hver dag og træning der går, lærer man mere, hvordan hans spidskompetencer er, og det bliver nemmere og nemmere. Han lærer også mig at kende samtidig.
– Så med lidt mere træning og lidt flere kampe sammen, så kan du se, at det nok skal blive en god connection, siger Eriksen til Viaplay.