Yoram Zague får en hård medfart af fodboldeksperten Morten Bruun.
FC København kæmper med spillet i øjeblikket.
Løverne fra hovedstaden har således ikke vundet i de seneste tre kampe, og fredag aften blev de spillet ud af banen af Silkeborg, som vandt med 3-1.
Det er da heller ingen hemmelighed, at FC København har været ramt af et hav af skader, og det er især på højreback-positionen løverne er udfordret, efter Rodrigo Huesca pådrog sig en skade, som holder ham ude resten af sæsonen.
Den eneste naturlige afløser for mexicaneren er nemlig den franske lejesvend Yoram Zague, og han har bestemt ikke imponeret fodboldeksperten Morten Bruun.
– Jeg kan godt forstå, at Neestrup blev fortvivlet, da Huescas blev skadet, fordi sådan som Zague har spillet højre back, må man bare sige, at det går jo ikke, lyder de hårde ord fra Morten Bruun i et interview med TV 2 Sport.