De blå-gule fra Vestegnen smed en to-målføring overstyr to gange i søndagens opgør mod AGF.
Der var lagt op til et brag af en kamp, da Brøndby IF søndag eftermiddag tog imod AGF hjemme på Vestegnen, og hvis man på forhånd forventede en dramatisk kamp, så blev man bestemt ikke skuffet.
I første halvleg bragte stortalentet Jacob Ambæk Brøndby i front efter 20 minutter, og det endte også med at være stillingen ved pausen.
Anden halvleg endte med at blive et sandt målorgie, hvor Noah Nartey først bragte de blå-gule i front med 2-0.
Kristian Arnstad reducerede dog til 1-2 i det 68′ minut, men blot ét minut senere gjorde Marko Divkovic det til 3-1, og så kunne man fristes til at tro, at kampen var lukket.
Sådan skulle det dog ikke gå, for i det 86′ minut reducerede AGF endnu engang, da Tobias Bech gjorde det til 2-3 og dybt inde i overtiden udlignede indskiftede Youssouph Badji til slutresultatet 3-3.