The perfect guide to the casino

Hylder 17-årig dansker: ‘Alle kan lide ham’

Chido Obi får store roser af den tidligere Manchester United-profil Wes Brown.

Chido Obi er kun 17 år gammel, men der er allerede store forventninger til den unge angriber, som har gjort en god figur i den engelske storklub.

På trods af dette er Chido Obi dog blevet fravalgt til alle otte Premier League-kampe i denne sæson, og selvom det danskeren har talentet med sig, så giver det alligevel ganske god mening.

Det fortæller den tidligere Manchester United-profil Wes Brown.

– Jeg tror, at indkøbene af Cunha og Sesko selvfølgelig har fjernet lidt af mulighederne, hvilket han vil være en smule skuffet over. Men samtidig kan han fokusere nu og virkelig arbejde hårdt og komme tilbage til det punkt, hvor han var, siger Wes Brown til Tribal Football og fortsætter:

– Jeg tror bare, at især med de to indkøb bliver han virkelig nødt til at arbejde hårdt nu. Cunha kan også bruges på toppen, hvis det er nødvendigt, og det kan Mbeumo også, lyder det fra Wes Brown, som dog fastslår, at har stor tiltro til Chido Obi.

– Det betyder ikke, at det er enden på det hele, men samtidig tror jeg, at de spillere, der er blevet hentet ind, kommer til at få chancen lidt mere.

– Men hør her, alle kan lide Obi, og du ønsker bare se ham fortsætte ham med den udvikling, han har været inde i. Også rent fysisk. Jeg er med på, at han er virkelig høj, men tro mig, jeg synes ikke, han er… han er ikke en fuldvoksen mand endnu, hvis jeg kan sige det sådan.

– Han har ikke den fulde fysiske styrke endnu, og det er det, han kan arbejde med. Talentet er der stadig og forhåbentligt er han endnu stærkere fysisk og mentalt, når vi ser ham igen, lyder det afslutningsvist fra Wes Brown.

OVERSIGT

bet365

Scroll to Top