The perfect guide to the casino

Zorniger om sin tid i Brøndby: Der har ikke været et bedre Brøndby-hold de seneste 10-15 år

Alexander Zorniger ser tilbage på sin tid i Brøndby IF forud for søndagens opgør på Vestegnen.

Læs også: Havde ingen tiltro til Frederik Birk: ‘Fra dag ét ventede jeg bare på, han blev fyret’

Tilbage i 2016 blev Alexander Zorniger ansat som ny cheftræner i Brøndby IF, og det endte med at blive et særdeles godt match.

De blå-gule spillede således sprudlende fodbold under den tyske træner, som søndag aften vender tilbage på Vestegnen, hvor han står i spidsen for OB.

Forud for opgøret er Zorniger blevet spurgt ind til sin tid i Brøndby IF, som han ser tilbage på med stor glæde.

Læs også: Kæk FCK-spiller: Sender stikpille til Brøndby inden derby

– Det bliver meget specielt, siger Alexander Zorniger til Tipsbladet og den øvrige presse.

– I kombination med mit privatliv havde jeg den bedste tid i mit liv, da jeg var i Brøndby. Da jeg senest var der – jeg mener, det var engang i foråret – tiljublede de mig. Det er en meget speciel klub for mig – meget, meget speciel.

– Det er nok den klub, som har været det bedste match for mig fra allerførste dag. Alt var klar til mig. Vi skulle ændre mentaliteten og spillestilen, og det hele spillede sammen i de godt to år, jeg var der, siger OB-træneren, der også bliver spurgt ind til, om det hold han stod i spidsen for eller det nuværende Brøndby-hold er bedst, og her er svaret ganske klart.

– Tager du pis på mig? Selv Ståle Solbakken – som jeg respekterer højt – har sagt, at 2017/18-holdet er det bedste, han har været oppe imod. Der er ikke mere at sige. Der har ikke været et bedre Brøndby-hold de seneste 10-15 år, fastslår Zorniger.

Læs også: Tidligere Brøndby-stjerne afslører: Takkede nej til 50 millioner kroner

OVERSIGT

bet365

Scroll to Top