Hansi Flick er stærkt utilfreds med det spanske fodboldforbund.
Læs også: Havde ingen tiltro til Frederik Birk: ‘Fra dag ét ventede jeg bare på, han blev fyret’
Søndag aften tager FC Barcelona imod Valencia på hjemmebane, men det bliver altså uden holdets største stjerne på banen.
Lamine Yamal er nemlig ikke en del af FC Barcelonas spillertrup, da han er vendt hjem fra det spanske landshold med en skade.
Og på et pressemøde lørdag forud for opgøret mod Valencia holdte Hansi Flick ikke igen, da han langede kraftigt ud efter det spanske fodboldforbund og landstræner Luis de la Fuente.
Læs også: Kæk FCK-spiller: Sender stikpille til Brøndby inden derby
– Lamine vil ikke være til rådighed i morgen. Han er allerede taget hjem med smerter. De (det spanske fodboldforbund, red.) gav ham smertestillende medicin med det samme, og selv da de var foran, beholdt de ham på banen.
– På den måde passer man ikke på spillerne. Måske burde de tænke i at passe på de unge spillere. Jeg er meget trist over det.
– Han tog af sted til landsholdslejren med ubehag, han trænede ikke mellem kampene og han spillede mange minutter med ubehag, 73 og 79, i begge kampe. Det er ikke sådan, man passer på spillerne, lød det ifølge Mundo Deportivo fra Hansi Flick på pressemødet.
Læs også: Tidligere Brøndby-stjerne afslører: Takkede nej til 50 millioner kroner