Andrija Pavlovic’ fodboldkarriere har været en stor nedtur de seneste år.
Den serbiske angriber Andrija Pavlovic er et ganske velkendt navn i dansk fodbold, hvor han først blev hentet til FC København som en stor profil i 2016, da løverne købte ham for i omegnen 18 millioner kroner.
Læs også: Afsløring: Der var minimal interesse for ny Brøndby-stjerne
To år senere gik turen til Rapid Wien, inden Brøndby IF lavede en choktransfer i sommeren 2020, da de hentede Andrija Pavlovic til Vestegnen for omkring 500.000 kroner.
Andrija Pavlovic havde dog ikke meget succes for de blå-gule, hvor det kun blev til syv mål i 47 kampe.
Derfor forlod han også Brøndby IF igen i sommeren 2022, da han skiftede til Partizan Beograd i hjemlandet, og siden da er det altså gået alvorligt ned ad bakke for den tidligere Superliga-angriber.
Læs også: Tidligere Brøndby-stjerne afslører: Takkede nej til 50 millioner kroner
Opholdet i Partizan Beograd endte nemlig med at blive en regulær katastrofe for Andrija Pavlovic, der i sin anden sæson for den serbiske storklub røg fuldstændig ud i kulden, hvor det kun blev til sølle 10 minutters spilletid.
Derfor skiftede han sidste sommer til Buducnost Podgorica, men heller ikke her fik Andrija Pavlovic succes.
Her blevet det således kun til ni optrædener, inden hans kontrakt med udløber ved årsskiftet.
Siden januar 2025 har den i dag 31-årige Andrija Pavlovic således stået uden klub, mens det kun er blevet til 10 professionelle fodboldkampe siden 2023.
Dermed er der altså ikke meget der tyder på, at den tidligere FCK- og Brøndby-angriber har en fodboldfremtid på højeste niveau.
Læs også: Efter skuffende Bischoff-salg: Den falder tilbage på CV