Thomas Gravesen er slet ikke i tvivl om, hvordan Danmark bør stille op i fredagens landskamp mod Skotland.
Fredag aften spiller det danske landshold den første kamp i VM-kvalifikationen, når de tager imod Skotland hjemme i Parken, og til opgøret må Brian Riemer blandt andet se bort fra holdets helt store stjerne, Christian Eriksen, som ikke er udtaget, da han fortsat ikke har fundet en ny klub.
Samtidig har Rasmus Højlund heller ikke rigtig fået spillet, da han var havnet i kulden, inden han i slutningen af transfervinduet skiftede til Serie A-giganten Napoli.
Derfor er der også flere spørgsmålstegn ved den danske startopstilling, og nu giver den tidligere landsholdsspiller og nuværende ekspert Thomas Gravesen sit bud på, hvordan Brian Riemer bør stille op.
Thomas Gravesens bud på Danmarks startopstilling mod Skotland:
Kasper Schmeichel
Rasmus Kristensen – Joachim Andersen – Andreas Christensen – Joakim Mæhle
Victor Froholdt – Morten Hjulmand – Pierre-Emile Højbjerg
Anders Dreyer – Mika Biereth – Mikkel Damsgaard