En ny stjerne er ankommet til Manchester City.
Tidligere på sommeren kom det frem, at Gianluigi Donnarumma var uønsket i Paris Saint-Germain, og siden da er han blevet sat i kraftig forbindelse med et skifte til Manchester City.
Og nu er handlen altså officiel.
Manchester City har købt den 26-årige keeper, som de ifølge Transfermarkt.com har betalt 30 millioner euro for – svarende til cirka 225 millioner danske kroner.
Samtidig har Manchester City sendt Ederson til den tyrkiske storklub Fenerbahce.
Donnarumma, der har sat sin signatur på en kontrakt frem til sommeren 2023, glæder sig over skiftet.
– Det er et specielt og stolt øjeblik for mig.
– Jeg bliver en del af et hold fyldt med verdensklasse spillere og manager i Pep Guardiola.
– Det her er en klub, som alle gerne vil blive en del af, siger han til klubbens hjemmeside.