Manchester United har præsenteret en ny målmand på Deadline Day.
Det er ingen hemmelighed, at de røde djævle har haft store problemer på målmandsposten, hvor hverken André Onana eller Altay Bayındır har slået igennem.
Det har Manchester United nu taget konsekvensen af, for på Deadline Day har de netop præsenteret en ny målmand i form af Senne Lammens, som skifter til den engelske storklub fra belgiske Royal Antwerp.
Den 23-årige belgier har sat sin signatur på en aftale med Manchester United frem til sommeren 2030.
De røde djævle har ifølge Transfermarkt.com betalt 21 millioner euro for Senne Lammens – svarende til cirka 157 millioner danske kroner.