Clement Bischoff kan meget vel være på vej til den østrigske storklub RB Salzburg.
Det er ingen hemmelighed, at Clement Bischoffs fremtid på Vestegnen er meget usikker, da han endnu ikke har forlænget sin kontrakt, og da den udløber til næste sommer, er Brøndby nødsaget til at vinke farvel til ham denne sommer, hvis de skal nå at have nogle penge i kassen.
Mandag aften kom det frem, at den østrigske storklub har budt 30 millioner kroner på Clement Bischoff, og selvom buddet i første omgang er blevet afvist af Brøndby, så tyder meget på, at en handel kan blive en realitet.
Kort før midnat fik Tipsbladet nemlig fat i Rouven Schröder, som er sportsdirektør i RB Salzburg, og skød ikke ligefrem Bischoff-rygterne ned – tværtimod.
– Klokken er mange nu, men der er meget at gøre frem til 5. september, hvor vinduet er åbent til. Normalt tager jeg ikke telefonen så sent, men jeg kan kende et dansk nummer og +45, og jeg kan lide skandinavere. Jeg har mange danskere i klubben, og måske kommer der en mere. Jeg kan ikke sige mere end det, siger Rouven Schröder til Tipsbladet.