Giovanni Leoni har allerede vist lovende takter i Liverpool.
Liverpool købte for nylig den talentfulde forsvarsspiller Giovanni Leoni i Serie A-klubben Parma for i omegnen af 261 millioner kroner, og selvom han ikke har været i den engelske storklub særlig længe, så har han allerede efterladt et stort og positivt indtryk.
Det fortæller Liverpools træner, Arne Sloth.
– Han har trænet med os tre gange nu, tror jeg. Hvis man ser på hans transfersum, ville man forvente, at han er ret voksen i forhold til sin alder, og det er det, jeg har set.
– Som 18-årig har han spillet med sine nye holdkammerater, som om han har været her i længere tid. Der er en grund til, at vi betalte transfersummen, fordi vi ser ham som et lysende talent.
– Det fortæller også noget om holdet. Hvis du kommer til denne klub, til dette hold, er det en meget god og dejlig gruppe at starte din Liverpool-karriere med, lyder det fra Arne Sloth.