The perfect guide to the casino

Vi måtte ændre noget – Birk greb ind og ofrede Nartey

Brøndby leverede langt fra deres mest overbevisende første halvleg, men trods et usammenhængende spil kunne de gå til pause foran 1-0 i opgøret mod AGF – et hold, der i de senere år har været en vanskelig modstander for de blå-gule.

Cheftræner Frederik Birk var dog alt andet end tilfreds med præstationen før pausen. Holdet virkede for passivt og stod for lavt på banen, hvilket skabte problemer i både presspil og opbygningsfasen. Derfor valgte Birk at reagere taktisk.

– Vi var nødt til at lave en ændring. Det betød, at jeg måtte tage en spiller ud enten fra midtbanen eller angrebet. Valget faldt på Noah Nartey, så vi kunne skifte til en trebackkæde, fortæller Birk om beslutningen i pausen.

Læs også, hvordan Uwe Rösler var utilfreds med måden Brødby gik til Tingager, når der var dødbolde her: https://footy.dk/broendbys-fysisk…and-mener-rosler/ 

Brøndby gik således fra en 4-3-3 formation til en mere fleksibel 3-4-3 struktur. Før pausen havde holdet i praksis lignet en 4-5-1, hvor kanterne – Yuito Suzuki og Nicolai Vallys – ofte efterlod Mathias Kvistgaarden alene i front.

– Jeg havde håbet på en mere offensiv tilgang i første halvleg. Planen var at stå højere på banen, men AGF fik os presset langt tilbage, og det krævede en justering, siger Birk.

Efter pausen var billedet et andet. Brøndby kom ud med langt mere energi og intensitet, og Birk kunne se tydelige forbedringer i både pres og omstillingsspil.

– Vi har arbejdet meget med at spille mere direkte og få sat tempo i vores omstillinger. Det lykkedes vi langt bedre med efter pausen. Jeg er glad for at se, at vi formår at udnytte vores styrker, for vi har spillere, der er rigtig dygtige i de faser af spillet, lyder det afsluttende fra Frederik Birk.

OVERSIGT

SPILFORSLAG FRA ODDSPROFIT

bet365