Ifølge det italienske medie La Gazzetta dello Sport er AC Milan klar til at skille sig af med deres franske stjerneback Theo Hernandez, når sommerens transfervindue åbner.
Den 26-årige forsvarsspiller har kontrakt med Milan frem til 2026, men forhandlingerne om en forlængelse er angiveligt gået i hårdknude på grund af hans høje lønkrav. Derudover skulle ledelsen i klubben være utilfreds med hans seneste præstationer.
Læs også: Steinlein jubler over Kjærs bestyrelsespost: – Han har jo et enormt netværk
Hernandez kom i fokus i sidste uge, da han blev udvist i Milans Champions League-nederlag til Feyenoord efter en kontroversiel situation, hvor han angiveligt filmede sig til et rødt kort.
Den franske landsholdsspiller har spillet 248 kampe for AC Milan, hvor han har været en vigtig brik i forsvaret siden skiftet fra Real Madrid. Det er endnu uvist, hvor han kan ende, men flere storklubber vil formentlig holde øje med situationen.