Der er ikke alle de blå-gules spillere, som har imponeret i denne sæson.
Brøndby IF har haft en lettere turbulent sæson indtil videre, som har budt på mange svingende resultater, og det er altså heller ikke alle de blå-gules spillere, som har levet helt op til forventningerne.
I sommers hentede Brøndby IF blandt andet Stijn Spierings, og det er ingen hemmelighed, at der var store forventninger til midtbanespilleren, som ankom til Vestegnen med et flot CV.
Indtil videre har den 28-årige hollænder dog ikke imponeret synderligt, og Stig Tøfting, der både fungere som fodboldekspert og klummeskribent på Tipsbladet vil gå så langt og kalde Stijn Spierings for et kæmpe flop.
Det giver han udtryk for i sin seneste klumme.
– Et kæmpe flop i min verden. Jeg synes ganske enkelt, at han er fejlcastet på Brøndbys midtbane. Langsom i både tanke og handling, lyder de hårde ord fra ‘Tøffe’.