Alexander Zorniger svarer igen på drillerierne fra Ståle Solbakken, der ikke mente, at tyskeren havde humor.
Læs mere: https://footy.dk/floppede-i-broendby-nu-saelges-han-for-stort-millionbeloeb/
Det virker ikke helt til, at de to tidligere superliga-trænere kan blive enige. Først udtalte Solbakken, at Zorniger ingen humor havde. Nu er det så tyskerens tur, som mener, at nordmanden var lidt underlig i deres fælles tid i Danmark.
– Faktisk tænkte jeg altid, at Ståle var mærkelig, fordi jeg aldrig så ham grine. Derfor er det mærkeligt, at han siger, at jeg ikke havde nogen humor, men generelt respekterede vi hinanden meget, lyder det med et grin fra Zorniger.
Læs mere: https://footy.dk/solbakken-broendby-vil-aergre-sig/
Han er da også overbevist om, at Ståle ikke er sjov.
– Han er helt sikkert ikke sjov. Han var kun sjov, når han var ved at vinde kampe, så i 2017/2018-sæsonen var han ikke særlig sjov, siger Zorniger med et grin.
– Jeg var meget glad for at spille mod ham, for det var altid en udfordring taktisk, lyder det fra den tidligere Brøndby-træner.
– Helt sikkert. Måske ikke i hele min karriere, men mens jeg var i Danmark. Han var en fantastisk træner. Den måde, han styrede sit hold på, den klare taktik og specielt i forhold til resultaterne.
– Det er det, man bliver målt på som træner, for ellers får man en fyreseddel, og det var det, som han virkelig gjorde godt. Jeg respekterede ham rigtig meget, lyder det fra Zorniger.
Læs mere: https://footy.dk/toeftings-raad-han-skal-erstatte-cv/