Cody Gakpo var en lykkelig mand efter søndagens sejr over Manchester City.
Liverpool sikrede sig søndag aften tre vigtige point i jagten på det engelske mesterskab, da de sendte Manchester City til tælling med en flot 2-0 sejr.
Kampens første målscorer, Cody Gakpo, havde da også mere end svært ved at skjule sin begestring for de tre point efter kampens slutfløjt.
– Livet er godt. Vi vinder kampe som et hold, så det føles godt.
– Alle ved, at sæsonen ikke er slut endnu. Vi er nødt til at holde fokus. Det var en stor uge for os, og vi vandt alle tre kampe.
– Jeg vil ikke sige, at Manchester City har lav selvtillid, men de er ikke i deres bedste form. I dag viste de igen i øjeblikke, at de er så gode på bolden, siger Cody Gakpo ifølge BBC Sport.