FC København forstærker sig med endnu en spiller denne sommer.
FC København har allerede hentet Munashe Garananga, Thomas Delaney, Giorgi Gocholeishvili, Nathan Trott og Rodrigo Huescas, mens de også nærmer sig en ny forsvarsstjerne til 33,5 millioner kroner.
På trods af de mange handler, så er det dog ikke ensbetydende med, at løverne er færdige med at handle denne sommer.
FC København er således nået til enighed med brasilianske Cruzeiro om en aftale, som sender kantspilleren Robert til den danske hovedstad.
Den 19-årige brasilianer skifter på en lejeaftale med en købsoption på to millioner euro – svarende til 15 millioner danske kroner.
Både FC København og Cruzeiro har bekræftet aftalen.